Ved rundvisningen vil en af de personer, som har været tæt på Bjørn Wiinblad, vise rundt og fortælle historier og oplevelser fra Bjørn Wiinblads fantastiske liv.
Den private bolig og atelieret står i dag intakt, som om Bjørn Wiinblad lige var gået ud ad døren. Det smukke hjem rummer både hans egne værker og ikke mindst hans kunstsamling fra hele verden. Han havde en fantastisk samling af kunst, bøger og musik, der inspirerede ham i hans arbejde. Huset, tegnestuen og værkstedet er propfyldt med kunst, skitser og modeller. Det levende værksted skal tages bogstaveligt.
Flere af Bjørn Wiinblads “malerpiger” har genoptaget deres gamle hverv og maler igen Wiinblads kendte keramikfigurer.
Praktiske oplysninger: Der er trapper i huset til 1. sal og ingen elevator. Der er mulighed for at købe Bjørn Wiinblad kunst – både keramik og plakater. Og man kan betale med Dankort.
Pris: 165 kr.
Medl. af Historisk-topografisk Selskab: 115 kr.
Max. 20 deltagere, så først-til mølle
Tilmelding er nødvendig. Tilmeld dig ved at klikke på tilmeldingsknappen herunder: